Lej en båd

Skræddersy dit eget
Baadfarten-arrangement

Lej en af de charmerende træbåde fra Baadfarten, og gør dit arrangement til ét af dem man husker.

Skal du fejre fødselsdag, konfirmation, bryllup eller planlægger du en skovtur for hele familien? Så kan Baadfarten sætte de perfekte rammer for en hyggelig dag.

Hvis dit arrangement foregår på en af restauranterne eller traktørstederne langs søfronten, kan dagen starte eller slutte med en skøn sejltur på søen. 

Når du lejer en båd, vælger du selv, hvor du vil hentes og sættes af blandt de mange anløbsbroer langs søerne. Bådene lejes ud i minimum 1 time ad gangen – og selvfølgelig også i flere timer. Der kan være op til 60 gæster på en båd.

Kontakt os, så vi sammen kan finde den bedste løsning til jeres arrangement.

Velkommen ombord!

Bådleje med Baadfarten

Priser, vilkår & ofte stillede spørgsmål

Prisen for at leje en båd starter fra DKK 4.725,- per time. Prisen afhænger af hvilken sø og hvilken ugedag, du ønsker at sejle på. Se vores bådelejepriser for 2026 her.

Se vores vilkår og betingelser for bådleje.

Har du spørgsmål? Du kan finde svar på mange af dem i vores FAQ. Hvis du har brug for yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte os.

Mad & Drikke

Du er velkommen til at nyde medbragt mad og drikkevarer på din tur.

Har du ikke selv lyst til at arrangere det store traktement ombord i båden, er der rig mulighed for at alliere sig med et af de mange lokale madsteder. Næsten alle Baadfartens anløbsbroer ligger tæt på restauranter eller traktørsteder. Få inspiration her.

Parkering

Ankommer du med bil?

Lyngby:
Bemærk, at der ikke kan parkeres på Sorgenfrivej

Overfor Baadfarten på Rustenborgvej findes en parkeringsplads uden tidsbegrænsning, hvor der er cirka 20 parkeringspladser

For enden af Rustenborgvej findes yderligere 10-12 parkeringspladser, også uden tidsbegrænsning

Frederiksdal:
Der er parkeringspladser bag Den Gamle Have, cirka 3-4 minutters gang fra vores broer

Bagsværd Sø:
Der er gode parkeringsmuligheder ved vores broer på Sophienholm, Bagsværdvej, Aldershvile og Regatta Pavillonen

Furesøen:
Der er gode parkeringsmuligheder ved vores bro ved Furesøbad

I Holte kan der parkeres på begge sider af stationen, kun få minutters gang fra vores bro

Ankommer I med privat bus?

Sorgenfrivej 23:
Mulighed for afsætning af gæster med bus, men der kan ikke parkeres

Nybro Kro:
Mulighed for busparkering

Sinaturhotel Frederiksdal:
Busparkering skal aftales med hotellet

Sophienholm:
Mulighed for busparkering